top of page

Den tætte familie – og den bredere familie



 

Forleden blev jeg spurgt, om Familieklinikken egentlig kun arbejder med familier.

 

… Og det kan jeg jo godt forstå, at der bliver spurgt om, når vi hedder Familieklinikken ☺️

 

Men nej, vi arbejder både med børn, unge, familier – og giver individuel terapi og supervision.

 

Som jeg ser det, er der nemlig to betydninger af ordet ”Familie”.

 

Der er den tætte familie, som vi kender den.

 

… Men der er også en familie i bredere forstand.


Familie kan nemlig også forstås som alt det, vi deler sammen som mennesker. Den sammenhørighed, der er imellem os. Alt det, vi er fælles om, fordi vi er i samme tid, rum og sted.

 

Som mennesker har vi brug for hinanden for at trives.

 

Vi har brug for omsorg, psykisk næring, kærlighed og samhørighed. Vi har brug for at føle os som en del af et større fællesskab – og det fællesskab behøver ikke at have noget med den klassiske familie at gøre. Det kan findes mange steder; blandt vennerne, til banko, til sport, i supermarkedet, på jobbet … Alle de steder, hvor vi interagerer med andre mennesker.

 

Derfor rammer det også hårdt, hvis vi af den ene eller anden grund føler os udenfor fællesskabet. Det ligger så dybt i af os, at det er vigtigt at høre til.

 

Når jeg arbejder med individuel terapi, så arbejder vi tit med netop den følelse – følelsen af at være udenfor. Den kan ramme på mange måder. Måske du endda kan genkende nogle af eksemplerne her:

 

·      Du føler, at alle andre er bedre til at være mor eller far end du er

·      Du tror, at alle andre på dit arbejde er dygtigere end dig

·      Du frygter, at folk skammer dig ud, hvis du gør noget andet, end du plejer

·      Du fornemmer, at du kan mere, end du får mulighed for at vise

·      Du føler dig ensom – også når du er sammen med andre, og måske også din partner

 

Følelsen kan udløses af enkeltstående hændelser – eller af overgange i livet. Når du bevæger dig fra en livsfase til en anden og har svært ved at finde det nye fodfæste.

 

En af de ting, vi tit inddrager i terapien, er ”Compassion”, som er en metode, hvor du lærer at være mere venlig og kærlig – især over for dig selv. Føler vi os udenfor eller har vi mistet et fodfæste, er det nemlig ofte, at vi skyder skylden på os selv – og på den måde falder den sidste bastion af tryghed, nemlig den, vi kan finde inde i os selv.

 

Så før vi kan arbejde med de andre ting, skal tilliden til dig selv som menneske genfindes – og der er Compassion en fantastisk metode.

 

Er du nysgerrig på Compassion, kan du læse mere om det her:





Mange af dem, vi hjælper i individuel terapi, er enten voksne mellem 35-55 år, fordi der på det sted i livet ofte sker rigtig mange ting, som man skal forholde sig til.


Dertil en del børn og unge i alle aldre, som ofte kommer hos os, fordi de føler sig udenfor i skolen, mistrives, har begyndende angst-symptomer eller fordi der sker forskydninger i familielivet, f.eks. sygdom eller skilsmisse.

Du kan læse mere om individuel terapi her:

 



 

 


19 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page