Mental Load er et begreb, der i den grad har fyldt medierne gennem den sidste tid – og det vil jeg gerne dykke lidt dybere ned i her. Lidt for tit ser jeg nemlig begrebet blive kastet væk, som at ”kvinderne jo bare kan lade være med at spekulere så meget” … Men så nemt er det ikke.
Der er nemlig rigtig mange ting på spil inde bagved det hele.
Hvad er Mental Load?
Mental Load er en betegnelse for, når man i alle sine vågne timer har en mental to-do liste kørende med alle de ting, man skal huske at få styr på for, at hverdagen kører rundt: Tjekke Aula, køre børn, købe fødselsdagsgaver, købe ind, sørge for rent tøj, holde styr på familieaftalerne osv. osv.
Gøremålene står i kø – og den, der tit har overblikket over det hele – er kvinden. Dermed ikke sagt, at manden ikke spiller nogen rolle og ikke bekymrer sig om noget af det, men det handler om, hvem der påtager sig ansvaret for have styr på det hele. Hvem der føler at tingene ikke bliver gjort, hvis ikke hun (eller han) tager sig af det.
Jeg kan selv godt lide billede af et samlebånd, hvor der kommer varer, som skal lægges i kasser. Der skal være en balance i både hastighed og mængden af varer, der kommer, for at personen ved samlebåndet her en chance for at få lagt det hele ordentligt ned i kasserne. Men hvis varerne kommer for hurtigt, så ender det i kaos.
Identitet og selvværd
Overført til Mental Load betyder det, at hvis opgaverne bliver for mange og kommer for hurtigt, så ender vi med en ubalance, hvor vi føler, at vi ikke kan nå det hele … Og så begynder vi at tale om en egentlig stresstilstand.
Den vil ofte mærkes som en vedvarende uro eller stressfølelse i kroppen, ligesom det kan være en følelse af, at ens energi falder, at man ikke rigtigt er i kontakt med omverdenen (og sig selv), at man er irriteret og måske har en kort lunte.
Herfra kan der begynde at dukke uhensigtsmæssige mønstre op, og ofte også en følelse af manglende selvværd og af ikke at slå til. Følelsen af, at hvis jeg ikke får vasket ungernes tøj eller givet dem den rigtige madpakke med, så er jeg en dårlig mor.
Så meget af det med Mental Load trækker på de følelsesmæssige mønstre, og hvad man har med sig her i livet. Det rækker helt tilbage til, hvordan man er i verden, og hvordan man er knyttet op på sig selv og sin identitet. Hvis man nu er vokset op med at blive anerkendt, når man gjorde noget, så har man lært, at man eksisterer i kraft af de ting, man gør – og ikke i kraft af den, man er.
Det fodrer lige ind i Mental Load, hvor det kan føles, som om man kun er en god mor – eller god som menneske i det hele taget – hvis man formår at få alle de her ting til at køre.
Dertil er der også en hel masse med kønsroller og mønstre, og hvad der værdisættes mellem mænd og kvinder, som kommer i spil. Selvom det måske ikke er så populært at sige mere, så er der mange kvinder, der helt automatisk trives i rollen med at være den, der har styr på hjemmet. Udfordringen dukker først op, når det ikke bliver anerkendt i familien (eller af én selv), og bliver underlagt en forventning og dermed bliver en pligt og et pres.
Fra Mental Load til Mental Flow
Modsætningen til Mental Load er det begreb, jeg kalder ”Mental Flow”.
Det handler om dels at uddelegere noget af ansvaret og dels om at finde en måde at gå til opgaverne på, så de IKKE stresser eller presser.
For opgaverne går jo ikke væk. De skal jo klares på den ene eller de anden måde.
Men ansvaret for at tingene bliver gjort kan måske med fordel gives væk til partner eller børn. Der er jo masser af forskning, de viser, at medansvaret for at få familiens hverdag til at fungere, faktisk har en stor betydning for børnenes identitet og måde at være i livet fremover. Selv at kunne sætte en vask over eller tømme opvaskeren, og i det hele taget at kunne tage egen-ansvar og indre styring, det er faktisk rigtig vigtigt at kunne, og det er vores husarbejde eller vores hjemmeopgaver med til også at styrke. - Og så kan man jo gøre det fedt, man kan sætte musik på, man kan gøre det til noget fælles.
Faktisk kan man gøre rigtig meget med det her mentale overload, så det bliver mere medgørligt og mere til at håndtere.
En mere terapeutisk tilgang vil være at gå ind og arbejde med bl.a. et fokus på opvækst og identitet, på tilknytningsmønstre og compassion.
Alt det er ting, vi kan tage op i individuel terapi. Så oplever du, at du føler dig presset pga. Mental Load, så tag endelig fat i mig og hør mere om mulighederne. Du kan booke en gratis 15-minutters afklaringssamtale herunder: