

Supervision
Individuelt eller i mindre grupper
Klinikken tilbyder supervision til psykoterapeuter, ledere, medarbejdere, undervisere og pædagoger, samt personale inden for sundhedsområdet og sygehuse.
Hvor professionel du end er, kan der opstå udfordringer og situationer, hvor du kan føle dig personligt eller fagligt ramt, og nogle gange helt handlingslammet.
I arbejdet med mennesker er det uundgåeligt, at du støder ind i udfordringer eller situationer, hvor du kan få brug for hjælp til større forståelse, andre veje at gå eller til at blive skarpere på din egenrolle og grænser.
Supervision skaber et rum for sparring, personlig og faglig fordybelse. I supervision hos mig, ser vi ikke kun på de faglige udfordringer, du kan stå i, men også på din person i den faglige rolle. Vi er hele mennesker, og i mødet med andre, møder vi også os selv. På godt og ondt.