top of page
Forfatters billedeLinea Bartholin

Tiderne skifter

Opdateret: 17. okt. 2022


Tiderne skifter compassion familieklinikken
Tiderne skifter
Tiderne skifter fra sommer til efterår. Mange af os kigger længselsfuldt efter de varme dage med bare tæer i sandalerne. Nu er det tid til de varme støvler og overtøj igen. Efteråret er hyggeture i skoven, finde ting til dekorationer, kastanjedyr og mange andre dejlige aktiviteter. Efteråret er også hygge indenfor med varme og the. Men der er jo bare lige det, at vi er ramt af en energikrise, krig i Europa og inflation! Så varmen må mange se langt efter. Mange selvfølgeligheder er ikke en selvfølge længere, og det stresser både store og små. Når far eller mor er bekymret eller presset, så bliver børnene også pressede. Nogle børn viser det ved at gå ind i sig selv, græde uden grund eller blive konfliktsøgende. Barnet låner nemlig de voksnes nervesystem til at afstemme sig efter - også til at finde ro og tryghed. Og hvis der er noget der er svært lige nu for rigtig mange af os, så er det netop at finde ro og tryghed. Hvad kan vi gøre? Hvordan hjælper vi os selv og hinanden bedst muligt i denne tid? Hjælpsomhed og venlighed er keywords. Vi har brug for Compassion, som i bund og grund er venlighed i forhold til sig selv og andre, og det at kunne tage imod hjælp. Send gerne et enkelt lille smil. Sig: “Tak for hjælpen” eller: “Kan jeg lige hjælpe dig med det her?”. Eller måske har man lidt ekstra mad liggende til naboen... Det er ikke så meget, der skal til. Nogen gange gør det en forskel for andre at gøre en forskel for nogen. Det er noget, der er rigtig godt for vores nervesystem. Det giver en tilfredsstillende følelse, og det giver mening. Mening kan lige nu være svær at finde med den krig, der foregår i Europa. Vi har brug for at få mening i vores hverdag, og det gør vi ved i så høj grad, som muligt, at holde fast i en normal hverdagsrytme. Børn elsker rytme og forudsigelighed, især i deres forældres nervesystem. På den måde kan vi være med til at støtte os selv og hinanden i at lette presset, så vi ikke hele tiden er i stress, eller som jeg kalder det: på vagt. Et vagtfuldt nervesystem er sårbart overfor ændringer og vi risikerer kort lunte. Helt lav-praktisk:
  • Sæt farten ned flere gange om dagen. Hold en pause og træk vejret godt flere gange ned i maven. Nogle gange kan vi ikke engang få det ned til brystet. I det tilfælde, kan man forsøge at udvide brystkassen i stedet for.

  • Hav fokus på, hvad der giver dig glæde, og hvad du giver glæde bare tre gange om dagen. 5 minutter gør en forskel i dit nervesystem, og det gør også en forskel for dit barn og for alle andre.

  • Efterårsferien ligger lige om hjørnet, og forhåbentlig er der plads til nogle af de ting, som bringer beroligelse og glæde. Det behøver ikke at være Lalandia eller Tivoli. Det kan være en løbetur en gåtur, hvor fokus er at finde de bedste eller særeste ting at pynte hjemmet med. Sanserne er super til at lande ro og tryghed. Få luftet tankerne. Duften af jorden gør også godt og beroliger nervesystemet.

  • Klinikken har udviklet en aktivitetsfolder om "Compassion i Forældrehøjde" med gode øvelser og værktøj til styrkelse af det beroligende i vores nervesystem. Her finder du støtte til, at du og din familie kan finde ro og overskud i denne urolige tid. Den kan købes her


Rigtig god efterårsferie fra Familieklinikken ved Linea Bartholin


2 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

댓글


bottom of page