• Linea Bartholin

Skolefravær: Børn og unge på overførselsindkomst?

Ja, jeg tillader mig at skrive det på denne måde og måske provokere en smule for at fange din opmærksomhed. For jeg vil så gerne skabe fokus på et område, som jeg slet ikke synes, vi taler nok om.



Det er jo desværre ikke en nyhed, at et stigende antal børn og unge ikke længere har deres daglige liv og trivsel i skolen. Skolen er i dag blevet en ramme om et komplekst problem, som har store konsekvenser for manglende udvikling af et ellers robust barn /ung


At jeg så tillader mig at kalde overskriften det, jeg gør, så er det fordi, jeg i mit klinikarbejde oplever flere og flere børn og unge, som står i et liv, som minder om det liv, voksne beskriver, når de er på overførelsesindkomst. Nemlig at man oplever at være uforskyldt udenfor en kontekst, at være tilskuer, ikke inkluderet, oplever en magtesløshed over ikke at have magt over situationen til at handle og til at skabe forandring.


Mange af de forældre, som kommer med deres børn eller unge i klinikken beskriver en adfærd, hvor de til tider har svært ved at genkende deres barn, som pludselig er begyndt at miste overblikket, ikke længere kan overskue at være med deres venner, gå til sport, bliver mere udadreagerende osv.


Men mest af alt slår det mig, hvor tydeligt deres modløshed/ensomhed kan aflæses i deres ansigt og kropssprog. En opgivelse allerede i en alder af 8 år.

Nogle børn spørger endda deres mor eller far: ”Hvad skal jeg gøre? ” eller ”Hvad skal der blive af mig?” Det er faktisk store spørgsmål at stå med, både som forældre og som barn eller ung!


Skolen som ramme for faglig viden og læring er gradvis ved at miste sit dannelsespotentiale i forhold til at skabe og vedligeholde almene vigtige funktioner, nemlig fællesskab og sociale og faglige kompetencer, som barnet og den unge kan spejle sig i. At finde eget ståsted og danne rod og identitet i samvær og relation med andre, store som små.


Alt for mange børn og unge mister denne mulighed, som går ud over deres trivsel og almene udvikling og i værste fald kan føre til angst og depression.


Et ordsprog siger det med rette, nemlig at der skal en hel landsby til at opdrage/skabe et helt menneske!



Hvad kan jeg som forældre gøre?


”Hvordan opdager jeg det i tide?”, spørger forældre ofte.


”Hvad kan vi selv gøre for at forebygge at vores barn/unge kommer dertil, hvor det faktisk ikke længere magter at gå ind gennem skoleporten?”


Lyt til dit barn/unge om de små og store ting i det daglige.


Vær Nysgerrig.


Ja, tænker du nok… det gør jeg da allerede. Men nogle gange tror man, at man lytter mere, end man egentlig gør. For er du virkelig tilstede eller kigger du af og til på din telefon? At være nærværende er faktisk en svær ting, for den kræver, at vi slipper og ER et kort øjeblik. Alt er sagt i venlighed og ingen løftede pegefingre her, jo, måske blot en lille smule til mig selv.


Forældre har ofte en god fornemmelse af, om der er noget i barnet eller den unges liv, der stikker dybere. Hvis det er tilfældet, så er der nogle former for adfærd hos den unge, som du skal være særligt opmærksom på, da de kunne være symptomer på angst.



Trækker sig væk fra det sociale liv

En vigtig indikator på, at noget andet end almindelig ”gider-ikke-adfærd” er på spil, er, at barnet/ unge begynder at trække sig mere ind i sig selv, og måske direkte isolerer sig fra andre.


Det kan være fra klassekammeraterne, fra fritidsaktiviteterne eller fra vennerne i det hele taget.


Hér taler jeg ikke om, at barnet eller den unge måske finder ud af, at han eller hun ikke gider gå til fodbold eller håndbold mere, for det er meget almindeligt, men mere om en adfærd, hvor de gentagne gange trækker sig fra sociale sammenhæng.


Dette er nemlig en naturlig reaktion på ængstelse eller angst. Når vi føler angst, vil vi prøve at trække os væk fra den truende uro. Desværre kommer man dermed til at isolere sig selv, hvilket kan gøre angsten værre.


En god huskeregel er at være obs på barnet eller den unge, når de begynder at trække sig eller undgå at gøre eller handle, som de kunne have lyst til før.



Stærkt fokus på udseendet

Især hos teenagere og unge vil angsten også blive bundet sammen med den sociale identitet og det selvbillede, som for alvor skabes i de år. Derfor kan angsten også blive bundet op på, om man nu ser godt nok ud. Om man får nok likes på de sociale medier. Om ens krop er pæn nok.


De fleste teenagere vil selvfølgelig have disse tanker, og vil måske begynde at nægte at gå i bad, når der er gymnastik i skolen osv. Men vær opmærksom på, om tankerne begynder at tage overhånd. Normalt vil der være en vis balance, hvor den unge svinger mellem at være tilfreds og utilfreds med sig selv, men tipper det over og kommer det kun til at handle om utilfredsheden, er der god grund til at være ekstra på vagt.



Tvangstanker

Børn og unge kan også begynde at udvikle tvangstanker. Det kan f.eks. være i forhold til deres præstationer i skolen, men det kan også være i mange andre sammenhæng. Typisk vil tvangstankerne være et forsøg på at kontrollere en situation, som man føler sig utryg i.


Helt generelt er det som forælder altid vigtigt at tage et overordnet bestik af situationen: Vi har alle sammen været børn eller teenagere engang, og vi ved som regel godt, om barnets eller den unges adfærd er almindelig eller er blevet mere ekstrem.


Som forælder må man aldrig være bange for at stole på sin mavefornemmelse, og føler du, at der er et eller andet, der har ændret sig i barnets eller den unges adfærd, vil jeg altid anbefale, at du følger op på det.


Hvis du har en mistanke om, at dit barn eller din unge har begyndende tegn på undvige adfærd i form af skolefravær, ængstelse, angst, tvangshandlinger eller taler meget kritisk om sig selv, så læs mere her om de forløb og muligheder, vi tilbyder i Familieklinikken.dk.


Du er også altid velkommen til at benytte vores gratis 15 min uformelle samtale på klinikken, hvor intet spørgsmål eller bekymringer er er for små til at blive vendt.


Klinikken er i fuld gang med at udvikle et nyt gruppeforløb som er for børn og unge med skolefravær, så hold godt øje med hjemmesiden eller kontakt os endelig for mere information og sikre en plads på et forløb i januar 2020.


Der tilbydes allerede individuelle forløb i forhold til skolefravær.

179 visninger

Kattekærstrædet 18, 4305 Orø

Amtmandsvej 1, st., 4300 Holbæk

  • Facebook - Hvid Circle

Copyright (c) 2020 - Familieklinikken.dk