Følelser kommer og går. Det ved vi alle. Alligevel kan særligt nogle følelser være utroligt svære at rumme og håndtere, Det kan være angst/frygt, tristhed, vrede, afmagt, frustration, sorg – ja i det hele taget følelsesmæssig smerte, som kan have mange forskellige udtryk.
Nogle gange ville det nok føles nemmere at være i verden, hvis vi helt kunne slippe for de svære følelser, og bare gå igennem livet i en tilstand af glæde, overskud, begejstring og indre ro. Men det er selvsagt utopi, og selvfølgelig heller ikke ønskværdigt, hvis vi virkelig tænker det igennem. Alle følelser har deres ret, og deres ”funktion” - de svære følelser kan ofte fortælle os, at der er noget, vi skal tage os af, forholde os til, at noget ikke er som det skal være.
Men én ting er at lade sig guide af sine følelser. Som en indre vejviser, der har en hensigtsmæssig funktion. En anden ting er, når den indre følelses-guide mere eller mindre mister sin ”gps-funktion”, og i stedet gør livet (for) svært for os. Der er det afgørende, at vi har redskaber til at håndtere de følelser, der dukker op. Og det kan være lettere sagt end gjort.
Hvorfor skal vi håndtere svære følelser? Hvad vil det sige at håndtere svære følelser?
Der er mange måder at takle dem på. Nogle er mere hensigtsmæssige end andre. Men det er vigtig at understrege, at det ikke handler om rigtige og forkerte måder. Vi gør det altid så godt som vi kan, med de muligheder og redskaber, vi nu en gang har. For nogle mennesker betyder det at de lukker helt af og ”lægger låg på” på følelserne. For nogle mennesker er måden at ”dulme” dem, med hvad der end virker, såsom mad, alkohol, sex osv. For andre er det at ”dyrke” følelserne og måske ligefrem være afhængige af dramaet. Der er som sagt mange måder, og de fleste vil nok nikke genkende til elementer af de mere uhensigtsmæssige strategier.
Så hvordan er det muligt at håndtere svære følelser på en mere hensigtsmæssig måde? Hensigtsmæssig i den forstand, at det medfører større balance og velvære, frem for undgåelse eller forværring.
Først og fremmest er det vigtig at pointere at målet ikke er aldrig at komme ud af balance. Det er noget nær umuligt. ”Succeskriteriet” er i højere grad at komme tilbage i balance, når noget i livet skubber os ud i svære følelser. Her kan vi lære og træne strategier, der er støttende og som hjælper os tilbage. Dette gælder både børn og voksne. Det starter med de voksne. De må give det videre til deres børn.
Ingen er perfekte. Vi har alle noget med i bagagen, der kan besværlige gøre denne bevægelse. Dertil kommer at vi som mennesker er unikke individer, der oplever verden forskelligt. Jeg ønsker ikke at skære alle over én kam. Det vil jeg gerne understrege. Men her tillader jeg mig at komme med visse generaliseringer.
Så hvorfor er det så svært nogle gange?
Det er der mange grunde til, og jeg vil ikke gøre mig til ekspert til samtlige mulige årsagsforklaringer. Men én forklaring kan i hvert fald være, at vi aldrig har LÆRT de hjælpsomme strategier. Eller at vi ikke er tilstrækkeligt trænede i dem. Øvelse gør mester. Vi udvikler os hele tiden som mennesker, og dette er blot ét af de elementer, der kan føles som en livslang træning. Ikke i den forstand at vi aldrig bliver bedre. Men fordi vi løbende møder nye udfordringer i livet.
Målet er ikke at vi skal være ufølsomme robotter uden følelsesmæssige udsving. Slet ikke!
Men et generelt ønske for de fleste mennesker er velvære og trivsel. Hvordan det så ser ud i praksis er naturligvis individuelt. Men jeg vil vove den påstand, at de fleste gerne vil være fri for oplevelsen af at miste jordforbindelsen og ikke kunne rumme egne følelser – det medfører emotionel smerte og en oplevelse af kontroltab.
Så hvordan kan vi opøve færdigheder, der kan være behjælpelige?
Der er som sagt MANGE måder at gribe det an på. Vi kan kalde det at opbygge en personlig ”værktøjskasse” med færdigheder og strategier, der er meningsfulde og støttende.
For at dette ikke skal blive en hel roman, har jeg valgt elementer fra to terapeutiske tilgange ud: KAT og CFT. Jeg har valgt disse, fordi vi i Familieklinikken trækker på aspekter fra disse. I Familieklinikken arbejder vi gerne eklektisk og tilpasser form og metode efter, hvilket barn, familie, menneske og konkrete udfordringer, der er i spil.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
Overordnet beskrevet er fokus i KAT på vores tænkning (kognition) og vores handlemønstre (adfærd), og hvordan disse har betydning for vores følelsesliv og generelt vores psykiske velbefindende. Man arbejder bl.a. ud fra Den Kognitive Diamant, som beskriver sammenhængen mellem tanker, adfærd, følelser og kropslige fornemmelser. Den peger på, at alle dele påvirker hinanden indbyrdes.
Årsagen til at det primære fokus er på tankerne, er at det er her, at vi i princippet har størst mulighed for indflydelse. Den måde vi tænker om en given situation har afgørende betydning, hvordan vi føler, hvad vi mærker i kroppen og hvordan vi vælger at tage handling. Fx kan to forskellige mennesker objektivt set opleve præcis samme situation, men de fortolker den forskelligt (har forskellige tanker om situationen), hvormed de også vil mærke forskellige følelser osv.
Den måde vi handler på, har også stor betydning for vores følelsesliv. Hvis fx vi har mange negative tanker om en specifik type situation, så kan det bl.a. have den konsekvens, at vi helt undgår den slags situationer, eller at vi på forhånd har en masse negative forestillinger om situationen, som ender med at blive bekræftet på baggrund af vores tanker; en slags selvopfyldende profeti.
Så i KAT er fokus på at opøve strategier til at kunne forholde sig anderledes til tanker og adfærd – og dermed ”inddirekte” påvirke og håndtere sine svære følelser.
Compassionfokuseret terapi (CFT)
Kort fortalt er omdrejningspunktet i CFT selvomsorg og medfølelse for sig selv samt fokus på at lære at berolige og skabe balance i eget følelsessystem. CFT er metodisk i ”familie” med KAT, men med særlig relevans for mennesker med høj grad af skam og selvkritik, om end metoden kan bruges meget bredt.
I CFT er der et mere direkte fokus på følelser, og i mindre grad tankerne som i KAT. Tilgangen arbejder bl.a. ud fra at opnå en større forståelse for egen psyke, måder at regulere følelser og berolige nervesystemet samt at øge ens tolerance for at kunne rumme følelsesmæssigt ubehag.
CFT har baggrund i viden om hjernen, og tager bl.a. udgangspunkt i at vi har forskellige emotionelle systemer, der i bund og grund ”styrer os” i forskellige retninger, hvad angår hvordan vi har det i en given situation: 1. Trusselssystemet, 2. Drive-systemet 3. Tryghedssystemet. Hvert system aktiverer forskellige neurotransmittere i vores hjerne og afgører fx om vi er i kamp-flugt, om vi er drevet mod et mål eller om vi er rolige og afbalancerede. Alle tre systemer er selvsagt vigtige og har en funktion i vores liv. Men når det kommer til håndtering af svære følelser, er det særligt vigtigt at forstå og kende sit tryghedssystem, hvor vi føler tryghed, velvære og medfølelse (for os selv og andre).
I CFT arbejdes der også med tanker, følelser og kropslige fornemmelser, og derudover indrages også metoder som nærværstræning, visualisering, åndedrætsøvelser, opmærksomhedstræning og meditation.
Der er naturligvis en lang række andre metoder og strategier man kan vælge til sin værktøjskasse for håndtering af svære følelser. Dette var blot et par tilgange.
Hvis du mærker behov for støtte og vejledning i den proces, er du altid mere end velkommen til at tage kontakt til Familieklinikken.
Håndtering af følelser i børnehøjde – Nyt Online Kursus!
At det kan være en udfordring at håndtere følelser er ikke kun gældende for voksne. Men ligeså relevant for børn. Familieklinikken har skabt et nyt online kursus:
”Robuste Børn – Fulde af selvtillid. Sådan lærer dit barn at håndtere ubehagelige følelser og tanker”.
Det er et kursus baseret på mange års praktisk erfaring fra familieterapi og med elementer fra KAT og CFT, særligt tilpasset børn, med tips, øvelser og redskaber. Du kan læse mere lige her: