top of page

Hvad er angst?


Hvad er angst?
Hvad er angst? Bliv klogere på angst her

Hos Familieklinikken oplever vi et stigende antal henvendelser omkring angst - og særligt angst hos børn og unge. Men angst er ikke kun én ting. Angst kan have mange former. I dette indlæg undersøger vi spørgsmålet "Hvad er angst?" ...


Det er vigtigt at skelne mellem normal angst og sygelig angst. Sygelig angst er behandlingskrævende - ofte med medicin. Normal angst kan derimod ofte behandles uden medicin.


Hvorfor rammes man af angst?

Frygt og rædsel er normale reaktioner på hændelser, som opleves som truende eller farlige. Så på den måde er angst i virkelighed et tegn på, at man reagerer, som man skal, når man føler sig truet. Til gengæld kan det give god mening at gå på opdagelse i, hvorfor man føler sig truet i situationer, som måske ikke er truende i sig selv. Hvad er det, der gør, at netop den situation udløser en angstreaktion?


Når man rammes af angst, vil man dels få den psykiske oplevelse af angst - altså at man føler sig bange - men dertil vil det såkaldte autonome nervesystem også reagere. Dette udløser en lang række symptomer fra kroppen. Hjertet banker, man sveder, er svimmel og har ubehag i maven.


Hvad er angst? - 4 typer angst, vi ofte ser

Der findes flere forskellige typer af angst. Herunder har jeg nævnt nogle af de angstformer, vi ofte møder på klinikken.

Panikangst

Pludselig følelse af intens frygt og ubehag. Den opstår helt uventet og har tilsyneladende ikke forbindelse til nogen bestemt situation.

Generaliseret angst

Generaliseret angst er en tilstand præget af bekymringer, som medfører muskelspændinger, rysten, sveden, hjertebanken og andre generende fysiske symptomer

OCD

Tankerne er uønskede, påtrængende, gentagne og uimodståelige tanker, følelser, ideer eller fornemmelser. De kan opleves som skræmmende og truende.

Tvangshandlinger er handlinger, som en person føler sig tvunget at udføre, selv om de egentlig ikke er nødvendige.

Tvangshandlingerne mindsker følelsen af ubehag og angst, som personen har i forskellige situationer. Vasketvang mindsker fx ubehag eller angst for at føle sig beskidt.

Social angst

Social angst er, når man oplever angst i situationer, hvor man udsætter sig for andre menneskers opmærksomhed. Man frygter kritik og opmærksomhed og frygter at blive genert og føle sig akavet.



Sådan arbejder vi med angst

Fokus hos Familieklinikken er særligt på forebyggelse og angsthåndtering ved praktiske værktøjer og øvelser, som både børn unge og forældre kan bruge til at øge trivsel og mindske uro og ubehag i forbindelse med oplevet angst.


Klinikkens program til angsthåndtering er bygget op omkring BeCool’s praktiske redskaber og materiale til både forebyggelse af angst og begyndende angst symptomer.

Er der tale om børn og unge med svær angst, anbefaler vi, at forældrene kontakter egen læge eller søger hjælp i.h.t sundhedsstyrelsens retningslinjer.


BeCool er baseret på klassiske, kognitive adfærdsterapeutiske angsthåndteringsstrategier i lighed med de strategier, der indgår i Cool Kids’ program og i en lang række andre angstprogrammer for børn, unge og voksne, og som gennem talrige studier gennem mange år har vist sig at have videnskabelig dokumenteret effekt.


BeCool er dog et mere fleksibelt program, som er udbygget med nye tiltag. Herunder en bio-psyko-social tilgang, som inddrager en større helhedsforståelse af barnet og dets udvikling.



Oplevelsen af en angst behandling

Her kan du læse, hvad hhv. mor og datter fik ud af at deltage i et angstforløb hos Familieklinikken:


Moren fortæller:

”Vores datter på 15 år led af social angst og gennemgik et individuelt forløb hos Linea, som gjorde en kæmpe forskel for hendes trivsel og livsglæde.


Inden forløbets start havde angsten overtaget hendes liv, og hun havde det meget dårligt.

Som forældre var det forfærdeligt at være vidne til. Vi prøvede at hjælpe hende, men da hun havde svært ved at sætte ord på det, var det også meget svært for os at hjælpe.


Det individuelle forløb, hvor jeg som mor deltog på samtalerne, var med til at give os et fælles sprog og nogle værktøjer, som har hjulpet både vores datter og os som forældre utrolig meget. Det blev lettere for vores datter at tale om angsten, og inden forløbet var slut, havde hun formået at få kontrol over angsten, hvor det tidligere var angsten, der havde kontrol over hende.


Vi har været utrolig glade for forløbet og de resultater, det gav, og vi bruger stadig værktøjerne, når angsten en gang imellem dukker op.”

Datteren fortæller:

”Engang var min hverdag altid stærkt præget af slem social angst, som jeg havde ingen kontrol over. Jeg var et rigtig skidt sted mentalt, men efter mit forløb med Linea er min angst gradvist blevet mindre og mindre.


I dag kæmper jeg stadig med min angst, men det er på ingen måde i samme grad, som jeg gjorde, lige inden jeg startede til psykolog.


Før var alt jeg tænkte på min angst, og der var ingen pause. I dag kan jeg endelig nyde en masse ting og situationer, uden at jeg tænker på angsten, og jeg føler endelig, at jeg lever et liv, hvor det er mig der styrer angsten - og ikke angsten der styrer mig.”







37 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page