top of page

Har du talt med kvinden i dig i dag?

Opdateret: 17. okt. 2022


Kvinder familieklinikken
Har du talt med kvinden i dig i dag?


Har du talt med kvinden i dig i dag?

Igennem livet har jeg mødt mange kvinder, både i klinikken og i det private, som kan nikke genkendende til en følelse af af miste sig selv; enten en gang imellem eller det meste af tiden. Disse kvinder er i høj grad noget for andre, men de glemmer at være noget for dem selv. De får ikke lyttet til egne behov. Så derfor får jeg lyst til i dette blogindlæg at kaste lys på dette emne, som optager mig meget. Jeg vil gerne stille dig spørgsmålet, kære kvinde: Har du talt med kvinden i dig i dag?


Så hvad vil det egentlig sige at ”tale med kvinden i sig selv”? Det kan måske lyde en smule fjollet. Men jeg mener det helt oprigtigt. Husker du at være der for DIG? Fra et dybt selvkærligt, nærværende sted i dig, fyldt med egenomsorg.


Vigtigheden af at vælge sig selv til

Jeg forestiller mig at du sikkert er rigtig god til at være opmærksom på andre, fx dine børn, din mand, veninder, kollegaer mfl. Jeg tænker, at du sikkert uden at skænke det en tanke, får spurgt ind til hvordan de har det, hvad de har brug for, om der er noget du kan gør for dem osv. Måske ikke så direkte eller konkret. Men du ved sandsynligvis, hvad jeg mener. Det ligger nærmest ”på rygraden” at være i verden på den måde. Men gad vide hvordan det ser ud i forhold til at udvise samme omtanke og opmærksomhed til dig selv?


Måske du har helt styr på det med selvomsorg, egen-tid, og selvkærlighed og at tillade dig selv at være selvvisk. Måske er det et meget ømt punkt. Det er det for mange, og jeg vil vove den påstand at de fleste kvinder i alle aldre kan genkende i det mindste elementer af dette.


Jeg vil gerne understrege vigtigheden af at vælge dig selv til! Du ved det jo egentlig godt. Så dette er blot en kærlig påmindelse om, at det IKKE er egoistisk, at du nogle gange vælger at opprioritere dig selv frem for andre. Jeg er overbevist om, at du i det ”store regnskab” har noget til gode i forhold til hvor meget du har været der for andre :)


Giv dig selv ilt

I sidste ende er det win-win når du vælger dig selv til. Når du husker at oplade dig selv, restituere, holde pause, opfylde egne behov, så kan du langt bedre være noget for andre. Du har måske hørt eksemplet før, men lad mig gentage alligevel: I et fly skal du altid give dig selv iltmaske på først, og dernæst den der sidder ved siden af dig. Ellers ender i begge potentielt med at besvime! Det samme gælder i princippet i alle andre aspekter af livet. Hvis ikke du får givet dig selv ilt og næring, så vil du ende med at nedbryde dig selv. Og det kan i sidste instans ende med, at du intet kan give overhovedet. Helt konkret kan det ende med udbrændthed, stresskollaps, depression mm. Altså ret alvorlige konsekvenser, som du med garanti ikke ønsker – og som du langt hen af vejen kan forebygge.


Selvomsorg i hverdagen

Små selvkærlige handlinger i løbet af din dag kan være et sted at starte. Det behøver ikke være de store forandringer, du skal foretage fra den ene dag til den anden. Først og fremmest en opmærksomhed på dig selv.


Det kan fx være:

• Afsæt 10-15 min om dagen, hvor du tuner ind på dig selv. Måske du laver en kort kropsscanning. Måske du trækker vejret dybt og roligt. Blot lad det være ”mig-tid”


• Når du bliver spurgt om du vil gøre x, y, z for andre, så kan du fx træne at, at give dig selv tid til at svare og mærke efter om du reelt har overskud. Du kan bl.a. sige ”Jeg øver mig i at mærke efter. Kan jeg vende tilbage?”


• Undersøg hvad der virkelig nærer dig og opløfter dig. Noget der for dig føles som hverdags-luksus. Det kan være fodbad, at læse en god bog, dejlig mad, danse, gå i naturen osv. Vælg én ting ud og lad dette være din ”go-to selvkærlige benzin”. Fyld på med dette, så ofte du kan.


• Husk pauserne! Det kan lyde banalt, men prøve at gøre det til en vane at lægge blot 5 min pause ind i overgange fra én setting til en anden. På den måde kan dit nervesystem bedre følge med. Du giver dig selv en mini-restitution hver gang.


• Lav konkret plads i din kalender mindst en gang om ugen, hvor du har minimum en times mig-tid. Hvor du laver præcis dét, der nærer dig. Uden forstyrrelser. Mobil på lydløs. Når du lægger det i kalenderen, skal det prioritere på lige fod med alt andet i din kalender. På den måde signalerer du til dig selv at du ER vigtig.


• Egne ideer? Du kender dig selv bedst. Hvad du DU brug for?



Har du brug for mere, kære kvinde?

Familieklinikken tilbyder et personligt forløb for kvinder, hvor vi virkelig dykker ned i alt, hvad der kan støtte dig i processen med at tale med og LYTTE TIL kvinden I dig.


Endvidere kan du købe e-bogen, Compassion - Genfind dit feminine kompas, lige her


Husk også at jeg tilbyder individuelle terapeutiske sessioner, hvis du mærker et behov for det. Måske har udbrændtheden, stressen, depressionen allerede fået fat? Da kan det være nødvendigt med nærværende, omsorgsfuld og professionel hjælp. Du er altid velkommen til at kontakte Familieklinikken for en uforpligtende gratis 15 min telefon samtale. Book din gratis samtale her

2 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page