Barnets naturlige udvikling mod et robust selvværd


Børn er som udgangspunkt stærke og robuste fra fødslen. Det er i relationen med forældre og omgivelser, at de kan blive ramt i deres psyke, når de gror op.


Forældre og andre voksne og børns reaktioner på barnet, påvirker barnets syn på sig selv fra ganske tidlig alder. Er denne påvirkning ofte af negativ karakter, vil barnet komme til at optage denne fremstilling af dem selv. De vil altså komme til at tro, at de negative fremstilling af dem selv selv. De vil altså komme til at tro, at denne negative fremstilling er det sande billede af dem selv. Her dannes kimen til dårligt selvværd, og negativ identitet kan hurtigt blive et resultat af dette.


Disse oplevelser kan sætte spor eller blokere for barnets adgang til dets sande og fulde ressourcer. Barnet begynder måske at have svært ved at sige fra, sige sine behov højt og i værste fald gå så meget på kompromis og vælge at isolere sig, at ensomheden sniger sig ind.


Det er i et naturligt sundt fælleskab med plads til mangfoldighed, at børn kan vokse og finde deres plads i gruppen og i sig selv. Hvis fællesskabet derimod er præget af, at det kun er bestemte måder at være på, eller bestemt adfærd, der anses som ”den rigtige”, så kan det være svært for børnene at finde dem selv. Rigtig mange børn går langt for at undgå skæld ud og – og det er måske det aller vigtigste – at undgå at mærke skam. Skam er gift for opbyggelsen af et sundt selvværd for både store og små.


Hvordan opdager man det, og hvad gør man ved det?


Jo, man opdager det gerne, når barnet begynder at udvise psykiske tegn på ubalance. Det kan være gentagelse af beskyttelses adfærd, hvor de undgår at gøre ting, som de før gjorde. Det kan også være, at barnet begynder at reagere voldsommere end normalt, og ofte i en grad, hvor reaktionen hos barnet ikke svarer til den hændelse, der har udløst reaktionen.


Her er der vel at mærke ikke tale om de sunde udviklingskriser, som alle børn udlever. Almindelige sunde udviklingskriser er, når nogle af de ting, som barnet bokser lidt med i forvejen, synes at blusse dobbelt op. Dette er ganske naturligt. Kriser som disse styrker børnene, når de kommer igennem dem - gerne med voksen støtte og en rummelig favn på sidelinjen. De oplever, at de genfinder balancen og mærker, at de er vokset som mennesker.

Barnets psykiske immunforsvar styrkes, det får flere ressourcer og erfaringer at trække på, og en styrkelse af barnets fundament finder sted. Selvværdet styrkes naturligt.


”Men hvad er forskellen? Hvornår er det en sund krise, og hvornår er det ikke?”, vil du nok som forældre spørge, hvilket jeg ganske godt forstår, fordi det er en gråzone.


Ofte er det tydeligste tegn på, at der er mere på spil end en almindelig udviklingskrise, at det varer ved. At barnet virker modløst, har svært ved at se løsningsmuligheder og gentager den uhensigtsmæssige adfærd. Hvis barnet over en længere periode også trækker sig fra aktiviteter eller situationer, hvor det før kunne begå sig, kan det også være et tegn på, at det har behov for hjælp.


Så kan det være et godt sted at søge støtte hos andre forældre, pædagogerne eller lærerne, som dagligt er omkring barnet, og lytte til deres kendskab og erfaringer og måske sætte fokus på barnet i en periode. Måske der er behov for ekstra voksen støtte i en periode?


Det er også her, hvor forældre ofte retter henvendelse til Familieklinikken med deres bekymringer. Vi kan hjælpe med rådgivning, og med praktiske værktøjer støtte og styrke forældrenes tro på deres evne som forældre, selvom de måske igennem længere tid har følt sig magtesløse og måske ligefrem utilstrækkelige.


Sammen med børn og forældre skaber jeg i familieklinikken mulighed for at genopbygge barnets robusthed ved at støtte med praktiske hjælpsomme værktøjer i børnehøjde. Ofte vil barnet allerede efter få besøg få positive indsigter og se sig selv i et andet lys, genfinde ståstedet og ikke mindst glæden ved at være sig selv!

2 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle