Sådan taler du med dit barn om krigen i Ukraine - 6 gode råd


Først er vi kommet ud af corona, og så skal vores børn forholde sig til en krig i Europa.


Det er næsten ikke til at bære.


Vi voksne har jo prøvet - især min generation - at opleve, hvordan muren blev væltet i Berlin under stor jubel, og vi så, hvordan demokratiet sejrede. Men nu bliver demokratiet pludselig presset udefra, og vi befinder os i ny krise.


Det kan vi alle sammen mærke, og vores børn især kan være meget påvirkede, da de ikke har samme erfaring som os voksne, og derfor kan have svært ved at forstå, hvad det sker. Der dukker hurtigt uhyggelige billeder og forestillinger op på deres indre nethinde, når ordet ”krig” kommer på banen.

Hvordan hjælper vi så vores børn bedst i denne situation?


Først skal du så at sige selv tage iltmasken på. Du kan ikke hjælpe dit barn, hvis dit eget nervesystem er uroligt - det smitter. Så søg hjælp og omsorg for dig selv først, og herefter kan du hjælpe dit barn.

En god øvelse til at finde ro i kroppen, er at bruge dine fødder som et godt fundament til at trække vejret roligt. Bare tre dybe vejrtrækninger med fødderne fast plantet i gulvet, gør en mærkbar forskel for dit nervesystem. Du får en stærkere følelse af at være på sikker grund, det er dét, du har brug for, når du skal hjælpe dit barn. De skal kunne mære din ro og sikkerhed. Når du er i ro, signalerer du tryghed og du kan bedre rumme dit barns følelser og hjælpe barnet med at sætte ord på, hvad der rører sig inden i dem. Det er en svær situation for både børn og voksne, og mange vil føle både chok, afmagt og frustration.


Derfor har jeg lavet 6 gode råd til, hvordan du kan hjælpe dig barn bedre igennem det hele.


1. Hjælp dit barn med at sætte ord på følelser og tanker. Tal om, hvordan I føler det indeni, og hjælp med at få sat det hele i perspektiv på det niveau, barnet er. Søg gerne information, som kan styrke trygheden og roen hos barnet.

2. Hjælp dit barn til at finde et trygt sted i sig selv eller omkring sig selv, hvor de hver dag kan søge hen, hvis de er mærker uro og frygt. Det kan være at træne opmærksomhed på fødderne, mærke fødderne og lægge mærke til, hvordan fødderne hviler på gulvet, og også at gulvet tager imod og støtter tilbage. Fokus på, hvordan barnet bruger sin vejrtrækning, er også vigtigt. Det er altafgørende, at vi har kontakt til vores krop, da den er vores base og fundament.


3. Hold fast i jeres daglige rytme. Børn elsker rytme genkendelighed, og det er vigtigt i disse tider, hvor meget andet virker usikkert. Søvn, bevægelse og sund mad er det også godt at prioritere. Hurtige kulhydrater og sukker har en tendens til at øge vores blodsukker, og det gør, at hvis man i forvejen er høj på intensitet og utryghed i ens nervesystem, så bliver det ekstra svært at finde ro. Der kan en god, solid og nærende kost derimod hjælpe. Lidt sødt er selvfølgelig også fint, men helst i mindre mængder😊 4. Naturen er det sted, hvor vi virkelig får stimuleret vores sanser, kan bruge vores krop og finde ro. Det er dét, vi brug for, så gør gerne bruge af al den natur, du har omkring dig. Om det er en park, en kirkegård, skov, strand eller mark har ikke den store betydning. Bare kom ud i naturen og se på, hvad der kribler frem derude. Vær nysgerrig med børnene og giv dig selv lov til at forsvinde fra tankerne og bare være til stede i nuet. 5. Hold fokus på barnet de næste dage og måske uger. Læg mærke til, om det ændrer adfærd, isolerer sig eller spiser for lidt. Er barnet mindre aktivt, hvor det plejer at være socialt, så vær også opmærksom på det. Lyt til din egen mavefornemmelse, men uden at du er kontrollerende - du skal blot være opmærksom. 6. Som voksen er det et stort ansvar at være forældre, især i disse tider, hvor corona stadig fylder meget. Den belastning, som vi alle har levet under igennem de seneste år med restriktioner og uvished, tærer på kræfterne. Vi har skulle være omstillingsparate og næsten konstant skulle forholde os en ny hverdag med nye tiltag.

Nu skal vi igen til at forholde os til noget udenfor os selv. Det påvirker vores nervesystem og tager vores opmærksomhed. Anerkend dit barns medfølelse for de børn og voksne, som lige nu oplever krig, og især frygter at det samme kommer til at ske i vores eget land. Husk også at hjælpe både dig selv og dit barn til ikke at blive medlidende og lade det fylde for meget. For så kan det blive for tungt, og kan føre til angst og depression.

Så husk, at selvom det er alvorlige tider, så er det ok at grine og pjatte og ikke være alvorlige hele tiden!

25 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle