Frygten for at blive hængt ud ved at skrive dette er mig meget på sinde. Dog ønsker jeg ikke at holde mig tilbage.
Vi står midt i en tid, hvor MeToo er på sit højeste, og bølgerne går højt om krænkelser af kvinder i mange forskellige brancher og miljøer. Alle brancher går nok igennem en ransagelsesproces lige nu. Et særdeles vigtigt arbejde, som fører til ændring af kulturelle normer og værdisæt, som ikke tjener en sund kultur kønnene imellem. Det er til stor lettelse for mange både mænd og kvinder. Krænkelser sætter dybe spor hos den, som er udsat - også mange år efter. Det nedsætter trivsel og efterlader dybe spor af skam.
Når en kæmpebølge som MeToo skyller ind over land, så kan det ikke undgås at alt hvirvles op fra dybet. Dybet her er lastet med holdninger og perspektiver på sexualitet og sexisme. Noget gammelt skal ryddes op, og noget nyt skal finde vej til dagens lys. Vi ved blot ikke, hvordan det skal lande endnu. Alt er hvirvlet op og det tager tid at få det landet.
Det, som får mig til tasterne i dag, er vigtigheden og bevarelsen af en normal sund nysgerrighed på kønnene og på hinanden for vores unge mennesker i den periode af deres liv, hvor alting er nyt og usikkert.
Jeg kalder perioden for ”Famle Fumle perioden”, og den strækker sig fra tidlig teen og topper især i teenage alderen, hvor det er vigtigt, at de unge får plads til at fumle og famle sig til erfaringer, som er yderst sårbare og risikofyldte for begge køn. Meget er på spil. Mange hormoner i luften. Kroppen er i fokus med de ændringer, den giver - på både godt og ondt.
Identitet er i stærk udvikling. Et barn formes til en ung mand eller kvinde. Der er brug for at få italesat dette ”træningsrum”, måske nu mere end nogensinde: Hvad skal der til for at en sund udvikling og grænsesætning kan bevares, men også udvikles?
En akavethed er jo en gennemgående følelse for mange unge - hos både unge piger og drenge. Det er en naturlighed og generthed, næsten naivitet, som bevares og støttes i sin udvikling-vel at mærke i en helt almindelig sund udvikling.
”Hvordan hjælper jeg især min dreng?”, bliver jeg ofte spurgt på klinikken. Hvordan undgår han at krænke pigerne? Forældre er urolige for deres drenge, fordi debatten er så voldsom, som den er. En stille skam sniger sig ind over drengene blot pga deres køn. Det påvirker især deres selvværd og identitet. Usikkerheden præger mange unges liv, både unge piger og drenge.
Her har vi som forældre, terapeuter, lærer, pædagoger osv et medansvar for sætte den gode dialog i gang om sunde grænser og empati. En vigtig dialog om, hvordan man kan kommunikere et nej – og hvis ikke det er muligt, hvor man så henter hjælp til at få det sagt. Og hos hvem.
Har du som forælder svært ved at få hul på den snak, som kan være både grænseoverskridende og sårbar på én gang (og for begge parter), så prøv at tage udgangspunkt i disse små råd:
* Brug hv-ord, fx hvordan, hvad, hvor, når du spøger. Hv-ord er altid et godt redskab at åbne til dialog og bevare en åbenhed. Udelad dog ordet ”hvorfor”. Det har en snert af noget fordømmende.
* Vær nysgerrighed og opmærksom på dit eget behov for at komme med dine egne holdninger og normer om rigtigt og forkert. Sæt dig selv lidt til side, og lad din teenager få plads til eftertanke.
* Lyt med nærhed og inkluder gerne det sidste, som der er sagt i dine opsamlende spørgsmål, fx ”du sagde lige noget om, hvad hun godt kunne lige, har du lyst til at uddybe lidt mere?” På den måde bliver der mere coaching og mindre udspørgning/konkluderende. Din teenager har brug for coaching ikke formaning. De lukker simpelthen ned. De fanger det med det samme.
* Sidst, men ikke mindst: husk at slå mobilen på lydløs
Hjælp de unge igen og igen med at få sat ord på deres sexualitet og frygten for at fejle. Den er større end nogensinde; en næsten overfølsomhed.
Oplys dem om, hvad de kan gøre, når skaden er sket. For de kommer til at gå fejl i byen.
Hvordan aflæser man hinandens tegn, kroppens små tegn på utilpashed, hvordan mærker man sig selv og egne grænser i krop og sind. Det er en evig træning, og den holder aldrig op.
Det er en livslang træning og tilpasning, og den skal helst være præget af naturlig nysgerrighed og en lethed og glæde ved den naturligt tiltrækning, som er tilstede kønnene imellem.
Comments